Her kan du finde vores mest aktuelle nyheder.

Årets gang 2017

Det er året hvor vi slår vores rekord på slagtningerne.

Antal: 12 tyre

Vægt: 356 kg

Daglig tilvækst: 1366g/dag

Form: 11,4

Vi har besluttet at tyre solgt fra vores besætning frem over skal forædreskabsbestemmes og testes for Myostain, kun tyre der får status Myostatin NC (ikke bærer) vil blive solgt til avl.

Vi har fået de første afkom efter den nye foldtyr Hjulgaardens Ebeneser Ckr.nr. 28804-01474. Det bliver en spændende at følge årgangen. Kalve efter tyren vejer fra 35-40 kg. ved fødsel, de er hurtigt på benene efter fødsel, de har en god krobsbygning, med meget fine lemmer.

Vi har sendt en tyr til individprøve. Tyren er efter Ajshøj Ingeman, samme tyr som er far til langt de fleste af de tyrekalve vi har slagtet i 2017.

 

Årets gang 2016

Foråret 2016 overtog Karen formandsposten i Angusforeningen, samtidigt med at Angusforeningen leverede de første dyr til KødGrossisten i Vemmelev. Med en merpris på 5kr/kg. har det øget efterspørgslen på avlsdyr.

Vi har fået nogle gode dyr efter Ajshøj Ingeman, S-indeks på 133.

Årets gang 2015

Vi har sendt en tyr på Ålestrup, han kommer hjem medio februar 2015, han lever ikke op til vores forventninger, og er derfor meldt til slagtning. Det kalder vi “konsekvent avl”

Vi vil bruge Ajshøj Ingeman, og supplere med inseminationer, så der også til næste år kan forventes spændende afkom.

Årets gang 2013-2014

Eksporten af kvier har været god gennem de seneste år. Vi har gemt de bedste kvier af hver årgang, og de er sat ind i besætningen. Det har betydet en markant fremgang på alle fronter. Der er slagtet 17 tyre ialt, og på udskriften fra d. 19 oktober 2014, kan vi konstatere at vi de sidste 3 mdr. har kunne præsterer en daglig tilvækst fra fødsel på 1382 g., og en klasse på 10,44, slagtevægt på 379 kg., dette er langt over racens gennemsnit.

Årets gang 2012

Vi har i år solgt en del kvier til eksport, og her kan vi jo glæde os over at vi har haft mulighed for at tilbyde køberne en del særdeles gode dyr, også nogen med en spændende afstamning. Der er blevet 8 kvier tilbage fra årgang 2012, det betyder at vi har udsolgt af kvier for i år, men en ny generation er på vej i 2013.

En enkelt rød tyr N.H.A. Herkules, er ligeledes solgt til eksport.

Vi har stadig tyre fra årgang 2012, som vi mener er aktuelle i avlen. De fleste er efter Thy Focus, som har leveret en rigtig god årgang af både kvier og tyre.

Kåring 2012

Vi har fået alle køerne kåret. Gå ind under “galleri” og klik på billedet, er koen kåret, så fremkommer resultatet af kåringen under billedet. Vi vil fremover få kåret alle dyr der får kalv. Af praktiske årsager, vil vi samle kåringen, således at vi får kåret hvert forår.

Kåringerne er endnu et værktøj til brug i avlen.

Årets gang 2011

Så er året ved at være til ende. Der er i de sidste 12 mdr. født 24 kalve, hvilket giver 1,1 kalv/årsko. S-indekset ligger stabilt på 110.

Der blev sidte år indkøbt en avls tyr fra Thy Angus. Tyren har et S-indeks på 131, og er efter Høngsgård Søren. Vi har tidligere insemineret en del med H. Søren, og været yderst tilfredse med slagteresultaterne, så nu ser vi frem til at få en årgang efter denne tyr.

Vælger man menuen “Årets gang fra Angus Kontakt”, så kan man her læse om hvad der ellers er sket i årets løb.

Besøgende er stadig meget velkommen, der er altid kaffe på kanden.

Årets gang 2010

Året bød på mange spændende ting, ikke mindst var resultaterne fra Iginity ventet med spænding. Dyrene er kommet ud med et godt resultat, men der er stadig plads til forbedring af avlen.

Kalvene fra 2010, tegner rigtig godt, og strategien med at inseminerer alle dyrene har vist sig at være rigtig. 2 at Angusforeningens tyrer, har været brugt rigtigt meget, og med særdeles gode resultater. Sidste år blev der slagtet en del tyrekalve efter Høgsgård Søren, og alle kalve blev slagtet i klasse 10 og højere, den bedste gik i klasse 11,48. Der er endnu ikke slagtet kalve efter ML Limited Edition 1070, men de første kalve efter ham er født, og det tegner rigtigt godt.

Så var det også året hvor det skulle afprøves, om naturpleje var noget for os. Vi blev spurgt om vi ville lukke 5 dyr ud på et fredet areal, ikke langt herfra. Vi har lavet en 5 års aftale, og det ser ud til at fungerer meget godt, men det er godt det er Angus vi har, for det er vigtigt at de er nøjsomme.

Så har jeg sagt ja tak til at skrive “Årets gang” i Anguskontakt, her vil jeg skrive om løst og fast fra hverdagen, og det glæder jeg mig til. Besøgende er velkommen til at lægge vejden forbi. Vi har altid kaffe på kanden.

ET KVIE KALVE

Så så vores 4 ET kalve endeligt dagens lys. den første blev født d. 27-2-10, og de 3 andre blev født i april. Det blev 4 kviekalve, alle med hver deres kvalitet, som vi glæder os meget til at få ind i avlen. Kvierne kan ses i galleriet, men man er også altid velkommen til at komme forbi, og se kvierne, og alle de andre Angus vi har.

IGENITY

Som noget nyt har vi valgt at genteste alle vores køer, 25 ialt.

Vi har valgt at lave en Beef Profile, hvor vi får svar på 11 gener. Gener vi mener er vitige for spisekvaliteten, og økonomien i besætningen. Ofte kender man DNA resultaterne på tyrene, og derfor mener vi det også er vigtigt at kende dem på moderdyrene.

Vi vil fremover, aktivt bruge disse resultater, når der skal vælges tyre, og derfor foretrækker vi også at bruge sæd efter tyre hvor man har gentestet.

April 2008

1/04-08, blev vi godkendt af Dyrenes Beskyttelse, til levering under mærket ” Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, det betyder at vi fremover levere alle vores slagte dyr til det nye kødkvægskoncept under Friland. Du kan læse mere om det under www.sporditkod.dk